Institut for Statskundskab undersøger, hvordan nyhedshistorier påvirker danskernes holdninger til for eksempel ledighed. Forskningsprojektet kører parallelt efter en identisk model i Aarhus og på et universitet i USA. På den måde kan forskerne sammenligne og vurdere, om der er forskel på, hvordan vores meninger dannes i hhv USA og Danmark. Hvad betyder det for vores opfattelse af bestemte emner, at nyhedshistorierne serveres med forskellig vinkel og farvning.
Sammen med fotograf Martin Degn har jeg produceret en række konstruerede nyhedsklip på video og andre nyheder som lydklip til forskningsprojektet.
Opgaven indebar manuskriptskrivning, optagelse, redigering og samarbejde/instruktion af skuespillere. Tilrettelæggelsen foregik i tæt samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet.