Den værste flykatastrofe på dansk grund

De første 31 lig, der blev hentet ind fra havet, blev placeret i en nedlagt fiskeriauktionshal.

Den 8. september 1989 forsvandt et norsk passagerfly pludselig fra radarskærmen, da det befandt sig i luftrummet lidt nord for Hirtshals. Det stod hurtigt klart, at flyet måtte være styrtet i havet, og I løbet af kort tid blev politi, redningsfolk og retsmedicinere varskoet om katastrofen, der senere skulle vise sig at have kostet alle ombordværende livet.

I dokumentaren “Katastrofens specialister” sætter jeg spot på episoden, der er glemt af de fleste, men tydeligt huskes af de personer, der medvirkede ved bjærgningen og identifikationen af de 55 hovedsageligt norske ofre.

Vragstumper fra flyet blev hentet op fra havbunden og samlet af norske havariteknikere.

P1 Dokumentaren har fokus på udførelsen af de opgaver, der knytter sig til katastrofer. I dette tilfælde skulle en nedlagt fiskeriauktionshal på havnen i Hirtshals i huj og hast gøres klar til at modtage ligene, der blev bragt ind af et tysk marinefartøj.

I løbet af kort tid lykkedes det retsmedicinerne at identificere en stor del af ligene, men nogle skulle først hentes op fra havbunden ved hjælp af et fartøj udstyret med en særlig robot.

Enkelte lig blev aldrig fundet.

Læs mere og lyt her:

 

Showroom



Du er her: ForsideRadio og LydDen værste flykatastrofe på dansk grund
www.jakobkehlet.dk