I 1930’erne opsøgte den unge læge Erik Strömgren 14.000 bornholmere. Han ville undersøge hvorvidt psykiatrisk sygdom gik i arv, og han benyttede øbefolkningen som afgrænsning for sit studie. I 1945 blev han ansat som læge og professor ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, og genoptog det møjsommelige arbejde med at undersøge psykiatrisk sygdom i en afgrænset befolkningsgruppe. Denne gang blandt Samsøs 7.000 indbyggere.
Med sine studier var han med til at grundlægge epidemiologien i Aarhus, hvis teoretiske del blev stærkt udviklet af professor Johannes Ipsen, som Aarhus Universitet hentede til Aarhus i begyndelsen af 70’erne.
Jeg har skrevet bogen “Epidemiologisk forskning i Aarhus gennem 80 år” sammen med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet.
Siden de første spæde skridt blev taget i retning af at gøre epidemiologi til en forskningsretning i Aarhus har blandt andet CPR-registret og computerteknologien gjort befolkningsundersøgelser nemmere at gennemføre, men også mere avancerede og omfattende.
Bogen beskriver de epidemiologiske forskningsmiljøer i Aarhus, som hører til i eliten på verdensplan, og nogle af de toneangivende personer bag udviklingen.
Bogen “100 års retsmedicin – til gavn for de levende” giver flere detaljer om retsmedicinernes virke, end man ellers møder i diverse krimiserier. Forskning fylder mere og mere på landets retsmedicinske institutter, og resultaterne kan ofte være med til at forebygge dødsfald blandt danskerne.
Vidste du for eksempel, at retsmedicinerne i Aarhus gjorde en aktiv indsats for at bremse det voldsomme antal trafikdrab i 60’erne og den høje dødelighed på grund af kulilteforgiftninger i 50’erne? I nyere tid er blandt andet retskemikernes undersøgelser af nye euforiserende stoffer på markedet med til at give myndighederne indblik i, hvilke nye risikofaktorer, de skal holde øje med og eventuelt sætte ind over for.
Bogen fortæller også, hvordan retsmedicin i dag ikke kun handler om obduktion af døde kroppe. Undersøgelser af personer, der enten er formodede ofre eller gerningsmænd til forbrydelser, kommer ofte forbi Institut for Retsmedicin for at gennemgå såkaldte personundersøgelser.
Institut for Retsmedicin hyrede mig til at skrive bogen om instituttets historie. Jeg har dels interviewet flere af de ledende figurer på instituttet, dels brugt mange timer sammen med professor emeritus Markil Gregersen, der var ansat på instituttet fra 1963 til han gik på pension i 2005 – de sidste år som leder af instituttet. Han har gennem årene dyrket historien omkring Statsobducenturet, der blev etableret i Aarhus i 1916. Markil har øst af sin viden, og jeg har suppleret med detaljer om den samfundsudvikling, som retsmedicinen spillede ind i gennem årene.
Bogen er blevet omtalt i forskellige medier blandt andet i DR P1-programmet Kulturen P1, hvor jeg fortalte om bogudgivelsen til Jesper Dein og Tore Leifer:
Bogen kan købes hos boghandleren eller direkte hos forlaget.
Personer med en psykiatrisk diagnose skal have samme adgang til at blive tjekket hos lægen som personer, der ikke har psykisk lidelser. Erfaringen viser imidlertid, at det sjældent sker, og at mange personer med psykiatriske diagnoser bærer rundt på somatiske sygdomme, som ikke ligefrem fremmer deres livskvalitet.
Derfor besluttede bostedet Tangkær i Ørsted på Djursland for syv år siden at opfinder deres egen model, Sundhedstjek, der sikrer, at beboerne på Tangkær jævnligt kommer til tjek hos lægen. Ordningen har højnet livskvaliteten hos beboerne og sænket medicinforbruget.
Sundhedstjek er en enkel og praktisk funderet metode, som af samme grund har modtaget sundhedsprisen “Den gyldne tråd,” som uddeles af Dagens Medicin.
I anledning af Sundhedstjek´s syvårs fødselsdag bad ledelsen af Tangkær mig skrive et hæfte, hvor nogle de involverede personaler, beboere, praktiserende læger, en distriktssygeplejerske og en farmaceut kom til orde.
Hvordan oplever forældre, søskende, venner og bedsteforældre det, når en ung, de kender, pludselig bliver ramt af kræft? Jeg har gennem årene skrevet bøger og produceret podcast om unge med kræft og flere gange er jeg blevet kontaktet af de pårørende, der har efterlyst information om, hvordan man takler at stå på sidelinjen, når en ung får kræft.
Jeg tog udfordringen op og med hjælp fra mine gode samarbejdsforbindelse på Aarhus Universitetshospital og velvillig assistance fra ungdomsafdelingen Ung Kræft under Kræftens Bekæmpelse samt økonomisk støtte fra Børnecancerfonden, gik jeg i gang med at interviewe de pårørende til tre unge med kræft, Morten Maja og Oskar. Alle tre var erklæret sygdomsfrie, da jeg interviewede dem og deres pårørende, men sygdomsforløbet havde sat sig markante spor i alle tre familier og omgangskredse.
Rigtig mange personer på danske arbejdspladser bliver hver dag udsat for mobning. Det er et stigende problem, og konsekvenserne for den enkelte, der bliver udsat for mobning, er voldsomme. Mange ryger ud af arbejdsmarkedet, går ned med depression eller mister deres selvværd. De seneste år er der kommet mere opmærksomhed på, hvordan problemet skal takles. En af bannerførerne har været Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! med formand Gitte Strandgaard i spidsen.
Håndbogen blev præsenteret og uddelt ved den afsluttende konferencer 22. oktober 2015.
I 2012 fik foreningen satspuljemidler til et treårigt projekt, og jeg blev bedt om at skrive og redigere indhold til en håndbog om voksenmobning. Jeg har interviewet ofre for mobning, forskere, virksomheder og bogen indeholder også en masse gode råd om, hvordan man forebygger og bekæmper mobning.
Satspuljeprojektet blev afsluttet 22. oktober 2015 med en stor konference på Axelborg i København, hvor også bogen blev præsenteret. Bogen blev i første oplag trykt i 1000 eksemplarer men du kan også læse den i web-version på Landsforening Voksenmobning Nej Tak!’s hjemmeside.
Formand Gitte Standgaard (th) og ordstyrer Mette Vibe Utzon.Den afsluttende konference fuldt booket.
I forbindelse med et tre-årigt projekt om voksenmobning har jeg skrevet bogen “Voksenmobning i Ord og Handling – en håndbog om arbejdsrelateret mobning” for Landsforeningens Voksenmobning nej tak!. Den blev præsenteret ved foreningens konference på Axelborg i efteråret 2015.
I de seneste år er der kommet stigende fokus på voksenmobning, og i 2007 stiftede Gitte Strandgaard Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak, der har fået en del opmærksomhed fra medierne og fra flere beskæftigelsesministres side.
Mobning er ikke kun noget, der hører hjemme i skolegården. Voksne mennesker har også nedrige teknikker til at udelukke deres medmennesker fra fællesskabet.
Bogen kan hentes gratis som pdf eller lånes på biblioteket.
”Sklerose er noget gamle mennesker får…” Sådan lyder en udbredt misforståelse. Faktisk er næsten hver femte af de knap 700 danskere, der hvert år får en sklerosediagnose, under 30 år.
Denne bog om unge med sklerose har jeg skrevet for Scleroseforeningen. Jeg har interviewet otte unge unge med sklerose mellem 15 og 30 år, som andre unge i samme situation vil kunne identificere sig med – og måske lære af. I bogen fortæller de otte unge, hvilken rolle sklerose har spillet i deres liv i forhold til en lang række emner, som er særligt forbundet med at leve livet som ung.
”Ind imellem taber jeg salatskålen” er fuld af gode råd, som bygger på personlige erfaringer og henvender sig først og fremmest til unge, der lige har fået sklerosediagnosen. Bogen giver også værdifuld information til venner, pårørende, sundhedspersonale og vil kunne bruges i undervisningsforløb om kronisk sygdom blandt unge.
Bogen er udgivet med støtte fra Scleroseforeningen, hvor bogen kan bestilles.
Bogen har været omtalt i Nordjyske Medier, i Radioavisen på DR og DR-programmet Danmark Direkte og i dette klip fra TV2Østjylland. Johnny fortæller 22.50 inde i udsendelsen.
Undervejs i processen optog jeg de mange interviews på min recorder, og jeg har plukket seks klip, som du kan høre her. Klippene ligger også på Scleroseforeningens website.
Ditte er 27 år og bor i Fredericia sammen med sin søn og kæreste. I dette klip fortæller hun om forholdet til sin kæreste og om tanker i forhold til, hvordan sklerose kan påvirke hendes sex-liv. Ditte fik sklerose som 24-årige i forbindelse med at hun fødte sin søn:
Johnny er 25 år og bor i Aarhus. I løbet af de knap to år, der er gået, siden han fik sklerose, har han oplevet, at forholdet til vennerne har ændret sig. Især mange af de løsere bekendtskaber har han opgivet, og de nære venner har oplevet, at han ikke længere – udadtil – er helt den samme som før:
Kamilla er 29 år og bor i Glejbjerg ved Esbjerg. Hun fik de første symptomer på sklerose som 17-årig, men der gik syv-otte år, inden lægerne fandt ud af, hvad hun fejlede. Her fortæller hun hvordan hun oplevede den lange “ventetid”:
Tessa er 20 år og bor i København. Hun fik sklerosediagnosen som 13-årig, men lever i dag et næsten normalt liv som alle andre unge. Hun har for eksempel fulgt en to-årig og fysisk benhård uddannelse som akrobat. I dag kan hun nogle gange godt ærgre sig over, at hun ikke er helt så flittig i motionscentret som tidligere.
Sebastian på 21 år bor i landsbyen Vissing i ved Hadsten. han havnede i en langvarig depression, da han fik sklerosediagnosen om 13-årig. Kombinationen af en kronisk sygdom og det at være teenager gjorde tilværelsen vanskelig for ham, og han oplevede, at familien havde svært ved at sætte sig ind i hans situation:
Jeanette er 22 år og bor i Thisted. Som 20-årig blev hun både mor og fik sklerosediagnosen. For Jeanettes betød det, at hun havde svært ved at elske sin datter i de første måneder efter fødslen. Hun følte sig som en dårlig mor, og det var svært for hende at fortælle andre om sine inderste følelser:
Livet for givet udkom i 2011 og fortæller gennem 13 unges personlige beretninger, hvordan det opleves at blive ramt af en kræftsygdom.
Jeg tog initiativet til at skrive bogen og sørgede for at fundraise projektet. Selve arbejdet med bogen skete i tæt samarbejde med kompetente sygeplejersker fra Aarhus Universitetshospital afsnit D1.
I bogen fortælle de unge om den vanskelige accept af, at livet må sættes på stand-by, mens man har allermest fart på – frem til erkendelsen af, at sygdommen tvinger én til at gøre sig overvejelser, der under normale omstændigheder burde komme langt senere i livet.
Bogen kan købes hos boghandleren og deles desuden ud til unge med kræftdiagnosen på landets kræftcentre.
I forbindelse med bogen producerede jeg også denne lyddagbog, hvor en af de unge med kræft, Martin Frost, fortæller i nutid om sit kræftforløb.
Jeg har skrevet bogen “Epidemiologisk forskning i Aarhus gennem 80 år” sammen med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet.
”Sklerose er noget gamle mennesker får…” Sådan lyder en udbredt misforståelse. Faktisk er næsten hver femte af de knap 700 danskere, der hvert år får en sklerosediagnose, under 30 år.
