Sammen med Periskop-kollegerne Søren Svith (projektstyring), Thomas Søndergaard (foto) og Johnny Kühn (grafisk tilrettelæggelse) har jeg udformet dette informationsfremstød for Branchearbejdsmiljørådet. Materialet fortæller om vigtigheden af, at bygherren inddrager menige medarbejdere, når der skal bygges nye plejehjem, eller de gamle skal renoveres. På den måde undgår man mange “hovsaløsninger” som efterfølgende skaber irritation og koster penge.
Til den lille kampagne hører en harmonikafolder, en brochure og en plakat.
Jeg har researchet og skrevet en del af teksterne, og sammen med de tre øvrige Periskop’er har jeg deltaget i den kreative ideproces, der er mundet ud i et materiale, der blander humor og fakta. Det lykkes faktisk helt godt…